Et Advisory Board er et alternativ eller et supplement til en bestyrelse. Måske overvejer du en bestyrelse men ønsker, inden du fastlægger dig, at få erfaringer med, hvilken værdi en bestyrelse kan give dig? Så er et Advisory Board en god løsning for at opleve at få ekstern sparring.

Mens et Advisory Boards rolle er rådgivende, har en bestyrelse mandat til og er juridisk forpligtet til at følge op, sætte mål og vurdere ledelsen.

Et Advisory Board sammensættes af håndplukkede profiler, som har netop de erfaringer og spidskompetencer, der er relevante i forhold til din virksomheds ståsted og konkrete udfordringer. Derfor kan et Advisory Board i bestemte situationer – når der er behov for specifikke kundskaber – også være et godt supplement til din allerede eksisterende bestyrelse. Det kan for eksempel være, hvis du står over for et stort forandringsprojekt og ønsker at få inspiration eller en uvildig mening og vurdering af dine muligheder.